Om

Læs mere om fysioterapeut Franziska Teichgräber

Book behandling her

Franziska Teichgräber

Mit navn er Franziska, jeg er fysioterapeut og jeg kommer fra min dejlige hjemby Hamborg i Tyskland.

Baggrund

Efter en omvej ved anden profession valgte jeg i sin tid, at uddanne mig til massør og balneo-terapeut, og har lagt både hjerte og sjæl i mit job. Jeg fik herigennem samlet en bred vifte af erfaringer, dels ved at arbejde med en medicinsk baseret tilgang på et rehabiliteringscenter, dels ved et mere wellness-orienteret arbejde i en spa på et af de velrenommerede hoteller i Hamborg. Senere startede jeg at arbejde mobilt, hvor jeg kørte ud med min briks til mine kunder, så de kunne blive behandlet i deres private hjem.

I min søgen efter nye udfordringer, besluttede jeg at tage en uddannelse som fysioterapeut, fordi jeg har et ønske om ikke kun at behandle passivt, men arbejde aktivt med mine patienter.

Det er et arbejde med store variationer og forskelligartede udfordringer, og det kræver opmærksomhed, ansvar, empati, følsomhed og kreativitet.

Ny lille virksomhed bliver en realitet

Jeg har nu bosat mig her på den skønne ø Bornholm, lært folk og land at kende, og har fået dannet mig et indtryk af livet her på øen. Efter at have arbejdet som fysioterapeut et par år her på Bornholm, har jeg nu besluttet mig for at etablere min egen klinik, hvor jeg kan behandle mine kunder i stille og trygge rammer - et ønske, som jeg længe har haft.

Mit behandlingsspektrum har jeg udvidet de seneste år og jeg prøver løbende at optimere mine færdigheder. Men jeg vender også altid tilbage til mit udgangspunkt som massør, for dybt i mit hjerte er jeg stadigvæk massør, med stærke, trænede og meget følsomme fingre som værktøj. Jeg prøver at føle ind i kroppen på mine kunder, forsøger at opfange spændinger i vævet og i musklerne, både på overfladen og i dybden, og i sammenhæng med hele kroppen.

Med min brede erfaring og mange kompetencer som ballast, nyder jeg således at arbejde med den menneskelige krop på mange niveauer. Mit mål er, og jeg vil bestræbe mig på, at du som kunde kan få genoprettet balancen i kroppen.


Velkommen!

Uddannelse

Uddannelser

  • Autoriseret massør
  • Autoriseret fysioterapeut (anerkendt af Sundhedsstyrelsen i Danmark)

Efteruddannelser

  • Lymfedrænage
  • Special elektroterapi
  • Medicinisk træningsterapi MTT
  • DORN terapi
  • Idrætsfysioterapi
  • Rygskole
  • PNF
  • Rehabiliteringssport
  • Triggerpunkt terapi
  • Kraniomadibulær dysfunktion
  • Kinesiologi tape
  • N.A.P.
  • Skuldermobilisering